Grønne pionerer

 

Den grønne bølge ruller ind over os. Markedets miljøkrav er markant voksende, og det er blevet moderne at være bevidst og ansvarlig.

Grøn, grønnere, Gabriel
Hos Gabriel springer vi ikke over, hvor gærdet er lavest. Vi har altid taget miljøet alvorligt, og var den første producent af uldmøbelstoffer i Europa, der kunne levere med EU Blomsten.

Vi stiller som et ufravigeligt krav, at der på intet tidspunkt i vores produkters livscyklus forekommer belastning af miljøet. Og det ved vi, at vores kunder sætter pris på - spørg bare Sedus.

Et økologisk superbrand
Sedus er pionerer. I mere end 130 år har den tyske virksomhed igen og igen sat nye standarder med hensyn til ergonomi, produktionsprocesser og økologi - og skabt et brand, der flytter folk.

”Hensynet til miljø og ressourcer har været et nøgleelement for os siden 1950’erne, og vi skiftede til miljøvenlige produktionsprocesser og materialer længe før økologisk produkt design blev et buzzword,” fortæller kommunikationschef Joachim Sparenberg.

Fame og Gaja
Gabriel og Sedus har arbejdet sammen i mange år, og senest har det handlet om Fame og Gaja. ”Begge dessiner lever op til vores krav om bæredygtighed, kvalitet og lang holdbarhed,” forklarer produktchef Cornelia Scharnagl, ”og det store udvalg af farver er også en stor fordel. Vi har både Fame og Gaja i vores standard kollektion – i 30 farver hver.”

Om Sedus
”Det grønne er ganske enkelt en del af vores filosofi , og vi var de første til at opnå EU’s EMAS standard plus diverse ISO certificeringer.” De økologiske principper knytter sig ikke alene til produktionen af møbler. Hver dag til frokost bydes der på økologiske varer af egen avl. ”Salaten plukkes hver morgen i vores egen økologiske have,” siger Joachim Sparenberg, ”så den er helt frisk, når vi får den serveret. Der er tale om et Vollwert Küche, som sørger for al maden. Og folk er vilde med det. Opskrifterne bringes i medarbejderavisen, og en undersøgelse har vist, at 30% af de ansatte bruger dem derhjemme.”

www.sedus.de

 

 

 

 



Kontakt Gabriel

EU-Blomsten

En række tekstiler fra Gabriel er mærket med EU-Blomsten - EU's officielle miljømærke. 

Det garanterer sundhed og bæredygtighed i hele produktets livscyklus.

Øko-Tex

Comfort og Nabuk er certificeret i henhold til Øko-Tex Standard 100.

Din sikkerhed for at en lang række sundhedsskadelige stoffer er udelukket eller begrænset i deres brug.